Fra Selvhadende Hustler til Kreativ Konsulent


Godaften til alle jer i venstre side, mit navn er Jørgen Otkjær… Og godaften til jer i højre side, mit navn er Henrik Bruhn… for lige at bevise mine påstande så sender jeg lige mine kørekort, pas og sygesikring rundt…

Sådan starter foredraget Operation Kontant hvor jeg rent faktisk sender lovligt id ud på mine 2 identiteter.

Det er et foredrag om manipulation, hustlerier, hurtige penge i millionerklassen, kreativitet ud over alle grænser og en konstant fremstilling af “midlertidige” løsninger.

Du vil høre om min vanvittige fortid hvor jeg fremstillede ideer, koncepter og produkter som ingen troede var muligt. Alt sammen for at kunne betale mine månedlige renter på 50.000 kroner sort til de helt forkerte mennesker!

En fortid der indbragte mig mange millioner, som jeg ikke rigtig så meget til selv… men i stedet indbragte det mig et besøg i Danmarks Radios Kontant, fornemt visit af Morten Spigelhauer fra Operation X… og en fængselsdom for bedrageri.

Men det er samtidig også historien om hvordan man kæmper sig tilbage fra bunden når der absolut ingen er tilbage der vil gøre forretning med dig. Med alles had rettet imod mig (inklusive mit eget), med en kampvægt på 194 kilo, med en personlig gæld på over 4 millioner, med en RKI register der ikke kunne være på en a4 side, og sidst men ikke mindst: uden en eneste krone på lommen eller fremtidig indtægtsmulighed sagde jeg goddag til 2008. Fra det tidspunkt lykkes det mig at vende hele situationen, så jeg i dag har en sund markedsføringsvirksomhed og klienter der står på venteliste!

Hvad kan du så få ud af foredraget?

  • Jeg er og bliver komiker, så du vil grine en hvis ting i laser når jeg udstiller min tragiske fortid!
  • Men du vil også finde ud af at der er håb ligegyldigt hvilken situation du står i, og du har aldrig brug for held efter du har hørt min historie!
  • Du vil lære manipulationsteknikker så du bagefter ikke bliver offer for psykisk manipulation… og du må love mig at du ikke bruger disse teknikker i dit parforhold 🙂
  • Du vil lære hvordan du øjeblikkeligt kan se om andre fortæller dig sandheden!
  • Du ser presseklip, billeder, produkter og andre effekter fra min fortid!
  • Du vil grine, du vil græde, du vil ryste på hovedet… du vil blive chokeret og så vil du skrige af grin igen… du lærer psykisk og fysisk manipulation… du vil ikke tro dine egne øjne… og så vil du skrige af grin igen… men en ting er sikkert:
  • Du vil aldrig nogensinde glemme foredraget!

Udfyld min kontaktformular og få et uforpligtende pristilbud på foredraget!